soil-loss
Beskyt tebladet
Tab af jordlaget
Erosionen af jordlaget kan være stor i troperne, hvis der ikke tages forholdsregler for at bekæmpe den. Det vigtigste er at bevare lidt vegetation til at dække jordbunden. Plantning af flerårige afgrøder, såsom te, medfører mindre forstyrrelse af jordlaget og giver et mere permanent dække, end enårige afgrøder kan. Ikke desto mindre kan kraftige regnskyl stadig resultere i stor erosion, hvor jordbunden er udsat, og der bør tages særlige foranstaltninger til kontrol af erosionen i brug i sårbare områder. Efterspørgsel på muldjord til planteskoler kan resultere i nedbrydningen af jordlaget i de områder, hvor mulden hentes.

God praksis
Jordbundserosion
Plant parallelt med landskabets konturerne, hvor jorden skråner meget. Dette er specielt vigtigt på alle skråninger med en hældning på mere end 25 grader, hvor plantning af yderligere en enkelt række elefantgræs for hver ti rækker med te kan supplere konturbeplantningen. Elefantgræs kan slås til gødning eller til foder. Konstruér dyndgrave (eller micro-vandindvindingsområder) i nyplantede områder, uanset skråningens hældning, for at forhindre, at vandet løber af og for at holde på vandet. Ved design og konstruktionen af grave skal sikring af marken tages med i overvejelserne, og gravene skal vedligeholdes. Udfør vurderinger af den mijømæssige påvirkning, og prøv at undgå brugen af mekaniske høstmaskiner i alle de områder, hvor jordbundserosionen er stor. Vær særlig opmærksom på design og vedligeholdelse af dræn.
Sluse- og overløbsdræn, afgrænsende diger og stenforstærkninger tilrådes, hvor det er praktisk muligt. Et dræn, der går på tværs af skråningen, vil give en langsommere afløbshastighed, som igen vil resultere i mindre erosion. Lægges jordbundsdræn, bør der plantes med egnede græsarter eller andet bunddække for at holde på jordlaget, men dette bunddække skal vedligeholdes for at sikre et hensigtsmæssigt afløb. En beplantning med bundække (fx Nilgri marguerit, gul marguerit eller citronella) langs kanten af markerne kan reducere erosionen betydeligt.
Jorddække
Plant en bunddækkende afgrøde så hurtigt som muligt efter rydning af området. Så havre, så snart jorden er gjort klar, og/eller vælg en passende lokal afgrøde som fx bønner, hirse eller majs, der kan slås inden blomstring og bruges til foder.
Undersøg alternativer til brugen af jord på planteskoler, i poser og til rodstiklinger, herunder brugen af genanvendelige materialer i stedet for jord/sand.
Muldlagets anvendelse i planteskoler
Muldlaget bør leveres tilbage for at undgå forringelse af udvindingsområderne. Traditionelt blev jordbunden fra skove brugt til planteskoler. Planteskolejord bør tages fra de områder, som skal beplantes, så mulden kan blive returneret til marken, når der tilplantes.
Potentielle områder for forbedringer
Undersøg brugen af bælgplanter som bunddække af jorden til ung te i stedet for havre. Mimosa og Dolichos biflorus er muligheder. Udvid brugen af afskær fra beskæring af tebuskene til at dække al den bare jord, der kan være udsat for betydelig erosion. Andre egnede dækplanter bør også bruges, hvis de er til rådighed. Gennemgå tidsintervallerne i beskæringscyklusen, så perioderne med bar jord reduceres. I områder, der er særlig velegnede til buskvækst, vil hård plukning kunne begrænse grundvandsstigningen så meget, at marken kan yde fem års plukning i stedet for de normale fire. Denne praksis er imidlertid ikke bæredygtig i visse klimazoner, hvor den eventuelt kan føre til en forringelse af kvaliteten og vækst af skadedyr og sygdomme såsom Helopeltis, Shot Hole Borer, mider og Tunstallia Aculeata.
undefined